Under indvielsen af SAMM-pladsen var borgmesteren i Sorø kommune, Gert Jørgensen, ude at vise sin evne til balance-gang på den flydende “Isflage”, sammen med een af initiativtagerne, Marianne Bigom.

Balanceprøven blev bestået til ug, måske også fordi det på flere fronter er en træningssag?

Træningsstationerne er bygget i robinia-træ og jatobatræ. Her med et blik ind i mellem håndfangslister, kaldet Bjørn, monteret på Pingvin(gangtræning) og Puma/Gærdesmutte(hængebro og trappemodulet).

Det er enkelt og smukt, samtidigt med at det er meget solidt. Gode træningsmuligheder, hvor mange forskellige øvelser kan udføres. Og træet holder til det!

Bænkebideren er et havemøbel! Nyd den rolige rytme og kig op i himlen og trætoppene.

Men brug den også til venepumpeøvelser, styrke af mave- og rygmuskler – og stimulering af balancecentret.

Sjov og velvære, samtidig med at kroppen styrkes og vedligeholdes!

Vandrende Pind til intensiv kredsløbstræning og træning af koordination, balance og kondition. (en slags løbebånd, bare drevet af brugerens egen kropsvægt og bevægelse.

Husk at gå/løbe i intervaller på mindst 60 sek – i 2-3 sæt.

I Søslangen trænes både balance og muskler, men især også knoglestyrke. Altså forebyggende knogleskørhed. Når først vi står 2 -3 personer på hver side af den, så opdager man samarbejdets kunst – og at det kræver på mave- og ryg-muskler at komme i bevægelse i Søslangen.

Ophold og samvær på SAMMpladsen er også en mulighed. Tag madkurv med, så der både kan trænes for alle generationer, hygges og evt spises. Det er en god måde hvorpå man kan skabe helhed og gode dage i familielivet.

Smukt og rart at sidde på og ved disse borde/bænke.

God fornøjelse til jer alle!